



Ikke APOEL, ikke Omonia og heller ikke Aris.
For første gang nogensinde er Pafos nemlig cypriotiske mestre, efter holdet søndag bankede netop Aris – de nærmeste forfølgere - med hele 4-0.
Det skyder de nybagte mestre op på 78 point i tabellen efter blot 34 kampe, og på disse 34 kampe har man udelukkende indkasseret 20 mål.
Pafos råder over spillere den tidligere Dinamo Zagreb-stjerne Mislav Oršić og den svenske kantspiller Ken Sema, der har fortid hos blandt andre Watford og Udinese.
Artiklen fortsætter efter billedet

Mesterskabskampen mod Aris blev vundet uden én eneste cypriot på banen for Pafos, mens gæsterne fra Aris udelukkende havde Anderson Correia, der er portugisisk født, men har ændret sin nationalitet.
APOEL, der har vundet otte af de seneste 11 ligatitler på Cypern, huserer helt nede på en femteplads i rækken.
Derimod kan Pafos efter sommerferien se frem til Champions League-kvalifikation.
𝗜𝗧’𝗦 𝗢𝗩𝗘𝗥, 𝗛𝗜𝗦𝗧𝗢𝗥𝗬 𝗠𝗔𝗗𝗘! Pafos FC are officially the 𝐂𝐇𝐀𝐌𝐏𝐈𝐎𝐍𝐒 of Cyprus! 🏆 pic.twitter.com/mwKUzIBEBJ
— Pafos FC (@pafosfcofficial) May 4, 2025

Aris Limassol F.C.
Pafos FC
1. Division


































