2025-08-26 20:35:37

Randers-forsvarer på U21-landsholdet: Søren P. ser potentiale

Søren Pedersen ser et stort lys i Sabil Hansen, som netop er blevet udtaget til det danske U21-landshold. Randers-bossen glæder sig over skulderklappet. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 7. runde

FT

RAN

1 - 5

FCK

Lars Knudsen udtog mandag morgen truppen til den kommende samling med U21-landsholdet. 

Med på listen var Randers FC-forsvarer Sabil Hansen, som dermed har mulighed for at få debut på U21-landsholdet. 

Udtagelsen glæder Randers-fodbolddirektør Søren Pedersen, som på klubbens hjemmeside sætter ord på nyheden: 

- Det er et kæmpe skulderklap. En rigtig flot præstation. Der er ingen tvivl om, at U21-landsholdet er et rigtig godt udstillingsvindue, og der spiller man kun på, hvis man er rigtig dygtig. Det skal han se som et kæmpe klap på skulderen for en god udvikling og nogle rigtig gode præstationer for Randers FC. 

Ifølge Randers-bossen har den unge forsvarer en lys fremtid foran sig. 

Artiklen fortsætter efter billedet

EM kval. U21  -Randers-forsvarer på U21-landsholdet: Søren P. ser potentiale
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Sabil har et enormt potentiale. Der er ingen tvivl om, at det er en spiller, som har udviklet sig rigtig meget, og som kan udvikle sig endnu mere. 

- Det er en spiller, som jeg forventer mig rigtig meget af, og jeg kan også sagtens se, at det er en spiller som får endnu mere spilletid hos os, og som også har mulighed for at tage skridtet videre herfra til en højere hylde en dag, udtaler Søren Pedersen på Randers FC's hjemmeside. 

Sabil Hansen er allerede noteret for fem U20-landskampe for Danmark. 

Danmark møder Norge i en testkamp den 4. september på Vejle Stadion, inden der fire dage senere venter en EM-kvalifikationskamp mod Wales på udebane.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 7. runde

FT

RAN

1 - 5

FCK

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce