


Av, av, av.
Det danske U19-landshold blev torsdag aften ekspederet ud af EM-slutrunden i Rumænien med et brag via et skuffende 0-3-nederlag til værtsnationen.
Nedturen startede i det 34. minut, hvor Remus Gutea bragte rumænerne på 1-0.
Danmark havde flere gode muligheder i løbet af første halvleg, men de unge talenter kendte ikke deres besøgstid. Mike Themsen havde blandt andre en stor chance efter få minutter.
Efter pausen blev skidt til værre, da angriberen David Barbu udbyggede værtnationens føring efter 58 minutters spil.
Landstræner Lasse Stensgaard forsøgte at ændre kampbilledet ved at foretage flere udskiftninger efter godt en times spil, men danskerne formåede ikke at slå igen.
I stedet lukkede og slukkede Ioan Vermesan opgøret med en scoring til 3-0 i det 77. minut.
Nederlaget efterlader Danmark på tredjepladsen i gruppe A, og dermed er U19-landsholdet færdige ved EM.
Spanien slog Montenegro med hele 5-0 og er således videre på gruppes førsteplads, mens Rumænien tager andenpladsen.


Spanien U19
Montenegro U19
Danmark U19
EM U19
Rumænien U19



































