EM-bolden ruller i Tyskland, og under slutrunden får du på Bold hver dag spiltips til dagens kampe.
Spilforslagene er leveret af Monetos. Monetos består af professionelle eksperter, der har tjent millioner af kroner på sportsbetting i årenes løb. Besøg Monetos for endnu flere spilforslag på www.monetosbetting.dk
Du finder dagens tip herunder:
Slovakiet - Rumænien (klokken 18:00)
0-0 efter første halvleg
Odds 2,15 hos Danske Spil
Der har været stor succes indtil videre i at gå efter ingen mål i første halvleg i kampe, hvor der er meget på spil og hvor i hvert fald det ene hold lever fint med uafgjort. Nu kommer så den mest oplagte af dem alle sammen, i og med Slovakiet og Rumænien spiller hinanden videre med uafgjort, og så er det da svært ikke at gå efter en gentagelse i denne kamp.
I forvejen er der tale om to hold, som ikke skaber det vilde offensivt. Rumæniens sejr mod Ukraine kom i kraft af et langskud og et drop fra Andrej Lunin, og i kvalifikationen var det primært defensiven, som bar holdet til EM. De kommer helt sikkert til at spille med lav risiko, da uafgjort sikrer dem mindst andenpladsen og måske endda også gruppesejren.
Artiklen fortsætter efter billedet

En plads i 1/8-finalen vil være kæmpestort for Slovakiet, og derfor kommer man heller ikke til at se dem satse noget som helst i denne kamp. Nederlag sender nemlig dem ud, hvis Belgien vinder over Rumænien (for så er de dårligere indbyrdes end Ukraine), og derfor peger rigtigt meget i retning af en første halvleg, hvor ingen af holdet vil risikere noget.
Besøg vores hjemmeside www.monetosbetting.dk, hvor du udover en masse flere spilforslag kan tjekke vores særlige EM-kampagne, der giver dig nemt adgang til vores to populære Premium abonnementer.
Ukraine - Belgien (klokken 18:00)
0-0 efter første halvleg
Odds 3,00 hos Bet365
Som resultaterne magede sig i går, må det være ret oplagt, at Belgien kommer til at gå hårdt efter at vinde denne kamp. En gruppesejr vil nemlig give formentlig Slovenien i 1/8-finalen og enten Østrig eller Tjekkiet/Tyrkiet i kvartfinalen, men en andenplads giver Frankrig og formentlig Portugal i de to næste kampe, og det er i den grad værd at gå efter.
Men Belgien står også med en reel mulighed for at ryge ud, hvis man taber og Slovakiet gør det samme, så det bliver næppe en vild satsning fra første fløjt. Ukraine ved modsat også godt, at de formentlig skal vinde denne kamp - men skulle der komme en vinder i Slovakiet mod Rumænien, er uafgjort nok, og det gør også, at Ukraine næppe heller satser fra start hér.
Der er blot scoret tre mål i første halvleg i de otte kampe i tredje gruppespilsrunde, og de er alle tre blevet scoret af hold, der var sikre på at gå videre, inden kampen startede. I alle kampe med meget på spil for begge hold, er der ikke blevet scoret i første halvleg, og derfor virker oddset noget for højt på, at der først kommer gang i denne kamp efter pausen.
Tjekkiet - Tyrkiet (klokken 21:00)
0-0 efter første halvleg
Odds 2,70 hos Danske Spil
Det kan ligne copy/paste af de to forudgående kampe, men spottet er bare nærmest identisk. Det bedste af de to hold lever meget fint med uafgjort, og det dårligste af de to hold skal godt nok satse på et eller andet tidspunkt, men kommer næppe til at gøre det fra start, og da slet ikke et tjekkisk hold, som har set meget begrænsede ud offensivt.
De skabte stort set intet mod Portugal i en kamp, hvor de scorede på et langskud og ellers spillede meget defensivt, mens man så godt nok skabte noget mere mod Georgien, men det er også slutrundens dårligste hold på papiret. Tyrkiet er et noget stærkere hold, og selv om tyrkerne er et hold, der helst spiller åbne kampe, kender de også kampens betydning.
En andenplads vil give dem en drømmevej videre i turneringen med Østrig i 1/8-finalen og vinderen af Belgiens gruppe eller en af treerne i en kvartfinale, hvilket vil være en historisk god mulighed for at nå en semifinale ved EM for Tyrkiet, så forvent heller ikke noget festfyrværkeri fra dem fra start i denne kamp - først når Tjekkiet på et tidspunkt er nødt til at satse.
Georgien - Portugal (klokken 21:00)
Portugal vinder til nul
Odds 2,30 hos Danske Spil
For Georgien tæller kun sejren, hvis de vil videre til EM, og de kommer helt sikkert til at gøre hvad de kan for at lave sensationen. Men spørgsmålet er, om kvaliteten rækker til det. Selv om Spanien skiftede 10 mand i en lignende situation, vandt de alligevel 1-0, og træner Roberto Martinez har indikeret, at der nok roteres, men næppe så mange mand som Spanien gjorde.
Selv de næstbedste fra Portugal er langt bedre end Georgiens spillere, og udover et langskudsmål mod Tjekkiet, har portugiserne ikke lukket mål ind eller givet ret mange chancer væk. Kun en enkelt gang var tyrkerne tæt på at score, og der tales også om fra den portugisiske lejr, hvor vigtigt det er at holde momentum inden de kommende kampe.
Kommer Portugal bare nogenlunde motiverede til denne kamp, skal forskellen på de to hold være meget markant, og selv om Georgien har gjort det fint og scoret i de to første kampe, så var man spillet af banen i det meste af kampen mod tjekkerne og scorede på et selvmål. Derfor virker oddset flot på, at Portugal vinder denne uden georgisk scoring.
| 18+. Spil ansvarligt, udeluk dig selv på ROFUS.nu, besøg Spillemyndighedens hjælpelinje på stopspillet.dk. |


EM






























Denne artikel kan ikke kommenteres