Der er rig mulighed for at eksperimentere for Kasper Hjulmand, når det danske landshold mandag møder Nordirland.
EM er på forhånd sikret, men alligevel vil landstræneren ikke ud med, om vi får nogle nye ansigter at se fra start.
- Jeg siger ikke, hvem jeg spiller med, før jeg har snakket med spillerne. Truppen har ikke fået noget at vide, siger Hjulmand på søndagens pressemøde i Belfast.
Han indikerer dog, at mandagens kamp er en mulighed for at blive klogere på nogle ting frem mod næste år.
Landstræneren fremhæver eksempelvis et opgør mod Moldova i VM-kvalifikationen i 2021, hvor han skiftede 10 spillere.
- Der ser jeg nogle ting, som bliver ekstremt brugbart både til EM og i efteråret 2021.
- Sådan nogle kampe kan være med til at se, at der sker noget i en relation, eller at spillere løfter sig og viser noget. Så det er en mulighed for at blive klogere på nogle ting, som vi ikke har set før.
Nordirland og Danmark fløjtes i gang klokken 20.45.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere


EM
Nordirland
Danmark


































