2023-09-07 23:55:41

Koeman ændrede taktik: Jeg gamblede ikke

Ronald Koeman mener ikke at han gamblede, da han til aftenens kamp Grækenland ændrede formation for at styrke defensiven.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

EM - 5. runde

FT

HOL

3 - 0

GRÆ

17'
10
Marten de Roon
Mål
31'
20
Cody Gakpo
Mål
39'
30
Wout Weghorst
Mål

Holland havde lukket syv mål ind i de sidste to landskampe inden aftenens EM-kvalifikationskamp mod Grækenland.

Derfor havde landstræner Ronald Koeman valgt at ændre formation fra sin elskede 4-3-3 til en mere defensiv 3-4-3.

Det viste sig at give pote, da Holland holdt nullet og stadig formåede at blive farlige den anden vej i 3-0-sejren over grækerne.

Efter kampen blev Koeman spurgt til formationsskiftet, og om han synes det var satset, men det mente han ikke, det var:

- Det er meget værre, hvis du ikke gør det og tingene så går skidt. Så bebrejder du dig selv. 

Artiklen fortsætter efter billedet

EM -Koeman ændrede taktik: Jeg gamblede ikke
Foto: Piroschka Van De Wouw/Reuters/Ritzau Scanpix

- Jeg så det ikke som satset. Mange af spillerne kender til denne formation, så jeg gamblede ikke. Men hvis det ikke havde virket, havde pilen peget på mig, og det havde været retfærdigt, sagde den hollandske landstræner til Voetbal International efter kampen.

Koeman sagde i forbindelse med sin genansættelse som hollandsk landstræner, at han agtede at spille 4-3-3, men torsdag aften viste han, at det kan være nødvendig med flere formationer i hånden:

- Selvfølgelig sagde jeg, at vi ville spille 4-3-3, men hvis du ikke ser noget, som er værd at holde fast i, og det ikke er godt nok, så synes jeg, at man som træner bør ændre tingene.

- Du kalder det at gamble, men det synes jeg ikke at det var. Der vil altid være tidspunkter, hvor noget anderledes er nødvendigt. 

Holland tog andenpladsen i Gruppe B takket være sejren, og ligger nu lunt i svinget til at tage den ene kvalifikationsplads til næste sommers EM-slutrunde i Tyskland.

Artiklen fortsætter efter indholdet

EM - 5. runde

FT

HOL

3 - 0

GRÆ

17'
10
Marten de Roon
Mål
31'
20
Cody Gakpo
Mål
39'
30
Wout Weghorst
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce