


Det var nok de færreste, som havde regnet med, at et opgør mellem San Marino og Danmark ville udvikle sig til en tæt og dramatisk affære.
Men det var alligevel tilfældet tirsdag aften.
Her gav verdens dårligste hold i form af San Marino danskerne kamp til stregen, hvor det utænkelige skete, da lilleputnationen udlignede til 1-1.
Danmark fik dog gjort arbejdet færdigt, men efter kampen burde Rasmus Højlund og co. have en dårlig smag i munden.
bold.dk og resten af den danske presse fik muligheden for at tale med San Marinos Filippo Fabbri, som hverken forstår Danmark eller Højlund.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg står helt sikkert med en positiv følelse efter kampen. Det var tæt efter vores gameplan.
- Vi kom bagud, da vi havde en spiller nede. Hvis jeg skal være ærlig, havde jeg ikke regnet med den slags fra et stort hold som Danmark.
- De har spillere, som spiller i Champions League og de bedste ligaer i verden, men så vælger de at slå et semiprofessionelt hold på den måde. Jeg synes, at vi gav alt og leverede årets bedste præstation.
- Vi havde ikke fortjent at blive ramt af sådan et mål.
Her refererer Fabbri til, at Danmark valgte at spille videre, selv om San Marino havde en spiller nede med krampe.
Det var i denne situation, at danskerne bragte sig i front, hvor Højlund efterfølgende valgte at tysse på hjemmeholdet.
- Under jublen gjorde han tegn til, at vi skulle holde kæft. Vi respekterer ikke den slags.
- Han er et af Europas mest lovende talenter og koster 80 millioner euro. Så det er ikke nødvendigt at gøre grin af en gruppe semiprofessionelle spillere som os.
- Jeg følte mig helt sikkert ikke respekteret, afslutter Filippo Fabbri.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
EM
San Marino
Danmark






































