



Efter 90 minutter på bænken i Evertons Premier League-åbner lørdag var der tirsdag spilletid i sigte for Jesper Lindstrøm.
Den 24-årige dansker var sammen med den portugisiske angriber Beto blevet sendt med reserverne til Tranmere City, hvor en cupkamp ventede.
Premier League-klubbers reservehold - eller U21-hold som de også kaldes - deltager nemlig i den lille pokalturnering EFL Trophy, hvor hold under Championship og Premier League må deltage.
Tranmere City spiller til daglig i League Two, og det lignede længe, at det skulle være dem, der gik videre.
Men med fire minutter igen udlignede Beto først til 1-1, og kort tid inde i tillægstiden scorede portugiseren så igen, og denne gang havde Jesper Lindstrøm næstsidste fod på.
Til sidst blev Beto den helt store helt, da han også lavede en assist til Martin Sherif, som lukkede og slukkede dybt inde i overtiden til 3-1.
Dermed var der tiltrængt succes til Jesper Lindstrøm, som er kommet til Everton denne sommer i jagten på oprejsning efter en sløj sæson i Napoli sidste år.


Tranmere
Everton U21
EFL Trophy
































