2025-01-11 17:53:26

Hoff Thorup og co. fik klø af Brighton

Brighton havde ingen problemer i lørdagens FA Cup-opgør mod Norwich. Førstnævnte er stensikkert videre til fjerde runde med en 4-0-sejr. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Fa Cup - 3. runde

FT

NOR

0 - 4

BHA

37'
01
Georginio Rutter
Mål
45'
02
Georginio Rutter
Mål
59'
03
Julio Enciso
Mål
74'
04
Solly March
Mål

Johannes Hoff Thorup stod over for noget af en opgave, da hans Norwich-mandskab lørdag eftermiddag tog imod Premier League-klubben Brighton i tredje runde af FA Cuppen. 

For førstnævnte startede den unge dansker Oscar Schwartau inde, mens Brighton-cheftræner Fabian Hürzeler indledte opgøret med Matt O’Riley på bænken. 

Kampens første fase bød ikke på meget at skrive hjem om, men efter 38 minutters spil kom Brighton så planmæssigt i front. 

Her stangede Georginio Rutter et glimrende indlæg fra Joël Veltman i nettet, og selvom franskmanden muligvis stod offside, talte scoringen uden tvivl, da VAR-systemet ikke er implementeret i denne runde af FA Cuppen. Du kan se scoringen øverst i denne artikel.

Bedst som begge hold så var på vej mod pausen, fik Rutter fordoblet både sin egen og Brightons måltotal med en assist fra den tidligere OB-kant Yankuba Minteh. Gambianeren spillede Rutter fri, og med et afrettet spark stod det pludselig 2-0 til gæsterne. 

Johannes Hoff Thorup fik banket en smule energi ind i sine Norwich-tropper, der kom bedre ud til anden halvleg og tilspillede sig et par løse forsøg. 

Artiklen fortsætter efter billedet

FA Cup -Hoff Thorup og co. fik klø af Brighton
Foto: John Sibley/Reuters/Ritzau Scanpix

Desværre for den danske cheftræner var Brighton bare hamrende effektive, når de fik chancen, og det gjorde de igen efter en times tid. 

Julio Enciso udnyttede en stor blunder fra indskiftede Brad Hills i Norwich-defensiven, og via stolpen kunne den unge midtbanespiller øge til 3-0. 

Små ti minutter senere kom Solly March på banen for Brighton. Kantspilleren vendte for nyligt tilbage efter en skade, der har holdt ham ude i mere end et år, og her til aften fik 30-årige March så den ultimative succesoplevelse. 

Kort efter sin indskiftning kunne klubmanden nemlig dirigere et forrygende langskud op i krydset, hvilket blev opgørets sidste scoring. 

Johannes Hoff Thorups mandskab må indkassere et 0-4-nederlag og er dermed ude af denne sæsons udgave af FA Cuppen.

Oscar Schwartau fik hele kampen på Norwich' offensive midtbane, mens Matt O'Riley så alle 90 minutter fra bænken.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Fa Cup - 3. runde

FT

NOR

0 - 4

BHA

37'
01
Georginio Rutter
Mål
45'
02
Georginio Rutter
Mål
59'
03
Julio Enciso
Mål
74'
04
Solly March
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce