




Liverpool blev lørdag eftermiddag ekspederet ud af FA Cuppen med et smerteligt 0-4-nederlag til Manchester City.
Et hattrick af Erling Haaland og et flot mål fra Antoine Semenyo endte med at blive udslagsgivende i et opgør, hvor Arne Slots mandskab manglede gejsten.
Det er i hvert fald vurderingen fra Dominik Szoboszlai, der efter nederlaget sætter ord på præstationen.
- Jeg ved det ikke. Når man gør noget, og der ikke kommer noget resultat ud af det, giver det ingen mening.
- Vi havde chancer, men brændte dem, og vi gav et nemt straffespark væk. Vi taber 0-4. Vi kan ikke blive ved med at lukke så mange mål ind. Der er ikke mere at sige.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Kampgejsten var der ikke, og mentaliteten var ikke god nok. Ingen af os ramte det niveau, vi burde, hvis jeg skal være ærlig, siger han til TNT Sports.
Szoboszlai har dog svært ved at finde årsagen til den manglende gejst og mentalitet.
- Det er et godt spørgsmål. Jeg ved det ikke. Det er svært at finde ord, hvis jeg skal være ærlig.
- Vi ville det virkelig meget. Man taber 0-4 til Manchester City, og det er selvfølgelig ikke godt, lyder det fra den ungarske Liverpool-profil.

Manchester City
Liverpool
FA Cup






































