Chelsea fyrede onsdag Rosenior, og søndag er de klar til FA Cup-finalen efter en 1-0-sejr over Leeds.
Calum McFarlane, der inden fyringen af Rosenior var assistenttræner, overtog tøjlerne, og han kunne søndag se sit mandskab booke billet til finalen den 16. maj.
Efter kampen fortalte McFarlane, at det var en svær kamp for Chelsea.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det var en svær kamp, virkelig svær kamp. Man ved, hvad Leeds står for, og de er dygtige til det, de gør. Det er en kæmpe anledning for dem, hvor alle vil nå en FA Cup-finale, siger han ifølge BBC.
- Jeg synes, vi havde meget kontrol i første halvleg, og for at være fair, så ændrede de kampens momentum ved at ændre formation. Derfor måtte vi tilpasse os, stå imod presset og vise karakter og vilje.
FA Cup-finalen spilles den 16. maj, hvor Manchester City venter.

Chelsea
Manchester City
Leeds
FA Cup

































