



Manchester United røg søndag aften ud af den engelske FA Cup, da det blev til et 1-2-nederlag hjemme Brighton.
Efter kampen var Uniteds portugisiske back Diogo Dalot tydeligt skuffet over nederlaget og holdets exit fra turneringen.
Dalot mener, at det sene røde kort til 18-årige Shea Lacey gjorde, at de røde djævle mistede momentum i slutfasen.
- Vi skabte nok til at vinde kampen, hvis jeg skal være ærlig. Men det røde kort gav os problemer, fordi vi ellers havde overtaget i slutningen, siger Dalot ifølge BBC.
Artiklen fortsætter efter billedet

Diogo Dalot understreger, at han er tilfreds med præstationen, som han og holdkammeraterne leverede.
- Alt i alt er jeg meget skuffet, for vi ville gerne videre. Alle drengene blev ved med at prøve at finde rum, og som sagt er jeg virkelig skuffet, for jeg synes, vi fortjente at vinde, slutter Dalot.
Du kan læse mere om opgøret her.

Manchester United
Brighton
FA Cup




































