

Besiktas fik et fint udgangspunkt, da FC Midtjylland torsdag blev slået med 1-0 i det første af to opgør i Europa League-kvalifikationen.
FC Midtjylland blev efter blot et kvarter reduceret til ti mand, da Friday Etim fik rødt kort, og et kvarter senere faldt kampens eneste mål.
Tyrkernes cheftræner, Vincenzo Italiano, roste efter kampen blandt andet den heftige stemning på lægterne.
- Atmosfæren pressede modstanderen tilbage og gjorde dem usikre, og det forsøgte vi at udnytte, siger Vincenzo Italiano ifølge Star.
- Jeg så et fantastisk stadion og en utrolig atmosfære. Fansene er virkelig vores drivkraft. Takket være dem kan vi kæmpe til det sidste. Det var en fantastisk aften, og jeg vil gerne takke alle.
Artiklen fortsætter efter billedet

Ifølge Besiktas-træneren var den største skuffelse, at sejren ikke blev større.
- Vi kunne have scoret flere mål og dermed gjort returopgøret lettere. Men jeg er stadig meget tilfreds med det, jeg så. Nu skal vi hvile os og derefter forberede os på returkampen, for der bliver tale om en rigtigt brag.
- Midtjylland er et meget farligt hold på hjemmebane. Vi spillede mod ti mand i dag og kunne have gjort endnu mere. Men det var kun første skridt på en lang rejse.
Bestikas-træneren har et særligt mål for sit hold.
- Mit drømme-Beşiktaş er et hold, der afslutter mindst 40 gange i hver eneste kamp. Det er den idé, jeg vil indføre. Jeg vil skabe en stærk vindermentalitet, og det var faktisk det, vi viste i dag. Sådan skal vi altid være, siger Italiano.
Returkampen i Herning spilles på torsdag klokken 19.00.

FC Midtjylland
Besiktas
EL-kval


































