




Freiburg vendte et minus til et plus.
Tyskerne, der var bagud med ét mål fra første kamp, satte Braga grundigt på plads.
De vandt 3-1 og er dermed klar til Europa League-finalen, hvor Aston Villa venter.
Det er første gang i klubbens historie, at de skal spille en europæisk finale.
Freiburg kom også bedst ud til opgøret – hjulpet godt på vej af en tidlig gave fra portugiserne.
Den tidligere FC Nordsjælland-spiller Mario Dorgeles blev sendt tidligt i bad efter blot seks minutter.
Artiklen fortsætter efter billedet

Braga-spilleren forsøgte at indhente Freiburgs Niklas Beste, som havde fri bane mod mål.
Det fik Dorgeles til at trække i nødbremsen, og dermed blev gæsterne reduceret til ti mand.
Tysk dominans
Freiburg udnyttede overtallet i det 19. minut, hvor Lukas Kübler kom først på et indlæg og gjorde det til 1-0.
Ondt blev værre for gæsterne fire minutter før pausen, da Freiburg bragte sig på 2-0.
Det skete efter et vaskeægte langskud fra Johan Manzambi, som sendte tyskerne på kurs mod finalen.
Allerede få minutter inde i anden halvleg var Braga igen tæt på at indkassere, da Grifo forsøgte sig med et langskud, som kun stolpen stod i vejen for.
Kübler havde dog mere held med sit slutprodukt, da han efter et frispark headede bolden i nettet til 3-0.
Braga gav sig selv et lille håb ni minutter før tid, da de reducerede ved Pau Víctor.
Gæsterne satsede alt i slutminutterne, men det var ikke nok.
Dommeren fløjtede af, og så kunne Freiburg fejre en historisk finaleplads i Europa League.
Fejringen kulminerede med en baneinvasion, hvor fansene løb ind på banen for at fejre sejren med spillerne.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere
Freiburg
Braga
Europa League


































