



Følelserne var uden på tøjet i Aston Villa efter slutfløjtet mod Nottingham Forest.
Klubben fra Birmingham vandt semifinalen 4-0 i Europa League og er dermed klar til sin første europæiske finale siden 1982.
Ollie Watkins fik markeret sig med målet, der satte gang i målfesten på et gyngende Villa Park.
Efter kampen var han ligesom sine holdkammerater lykkelig over resultatet.
- I første kamp var vi meget passive. De fortjente sejren, men det ville altid blive sværere på Villa Park. Efter præstationen mod Tottenham var alles fokus på denne kamp, siger Watkins til TNT Sports.
Artiklen fortsætter efter billedet

Der var også ros til manager Unai Emery, som kun har tabt en ud af otte semfinaler i Europa.
- Der er ikke en bedre manager end ham til at gøre os klar til denne kamp og føre os i finalen. Hans resultater taler for sig selv. Nu skal vi ud og vinde den.
Dermed bliver årets Europa League-finale mellem Aston Villa og tyske Freiburg.

Få Braithwaite hjem til Superligaen
Ugens Suppe | Afsnit 3Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem.
Læs mere
Aston Villa
Nottingham Forest
Europa League


































