


Torsdag aften rullede bolden i Europa Leagues Gruppe A, hvor West Ham gæstede Freiburg på Europa-Park Stadion.
Her formåede englænderne at få en flyvende start. Allerede efter otte minutter erobrede man således føringen, da Lucas Paqueta steg til vejrs inde foran mål og stangede kuglen i kassen til 1-0.
Den resterende del af første halvleg fortsatte med at byde på sporadiske chancer til Premier League-mandskabet, men ind ville kuglen dog ikke.
The Hammers kunne dermed gå til pause med en spinkel 1-0-føring.
Freiburg skulle derfor på jagt efter det udlignende mål i anden halvleg, og her skulle man kun bruge fire minutter, før Roland Sallai kom først på en retur i feltet og sparkede tyskerne på omgangshøjde.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det slog dog ikke West Ham-mandskabet ud af kurs, og efter 66 minutter generobrede man føringen, da Nayef Aguerd kom højest på et hjørnespark inde midt for mål og headede bolden ind i netmaskerne.
Det endte dermed 2-1 til West Ham, der nu har maksimumpoint efter to spillerunder.
I puljens andet opgør tog TSC imod Olympiakos. Her endte det 2-2.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
West Ham
Freiburg
Olympiakos
Europa League
TSC Backa Topola































