

Opgøret mellem FC Midtjylland og Rijeka har fået et kedeligt efterspil.
På udebaneafsnittet opstod der nemlig uroligheder blandt de tilrejsende fans fra Kroatien, og det gik ud over flere vagter.
FC Midtjylland bekræfter således over for Bold, at flere vagter på stadion kom til skade i forbindelse med episoden, hvor kroatiske tilskuere udviste voldelig adfærd.
Urolighederne har udelukkende fundet sted internt i udebaneafsnittet blandt de tilrejsende fans. Klubbens vagter fik efterfølgende styr på de kroatiske tilhængere.
Artiklen fortsætter efter billedet

FC Midtjylland vandt torsdagens Conference League-kamp med 2-0.
Det betyder, at Mike Tullbergs tropper har et godt udgangspunkt inden returopgøret i Kroatien, der spilles om en uge.
Cho Gue-sung og Sofus Johannesen scorede målene for FCM.

FC Midtjylland
Rijeka
ECL-kval
























