Den marokkanske stjerne Achraf Hakimi slipper ikke for en retssag.
Appelretten i Versailles har ifølge Reuters bekræftet fredag, at Hakimi skal stilles for en ret i en sag, hvor han er tiltalt for voldtægt.
Hakimi havde anket afgørelsen, efter der blev rejst tiltale mod ham, men den er altså nu blevet afvist.
- Efterforskningen og den juridiske undersøgelse har ført appelkammeret til den konklusion, at der foreligger tilstrækkelige belastende oplysninger mod hr. Achraf Hakimi til at retfærdiggøre, at han stilles for retten ved kriminalretten i Hauts-de-Seine, skriver appelretten ifølge Reuters.
Sagen handler om påståede voldtægtsforhold anmeldt af en unge kvinde, som Hakimi angiveligt mødte på Instagram og var sammen med i sit hjem i februar 2023.
Hakimi har været sigtet siden da, men har hele vejen nægtet sig skyldig.
Artiklen fortsætter efter billedet

Fredag har han været ved tasterne på X.
- Retssystemet så mig i øjnene og sagde til mig: ‘Hvis du ikke var kendt, ville der aldrig have været en sag.’, skriver Hakimi.
- Jeg valgte at tie i årevis. Jeg troede, at det at bevare værdigheden, være tålmodig og have tillid til retssystemet ville føre til de rigtige beslutninger.
- I dag bliver der fortalt en historie, som ikke er min, på bekostning af min familie, mit liv og frem for alt sandheden. Jeg føler nogle gange, at jeg er blevet et let mål.
- Jeg har ventet på denne retssag siden første dag. Og nu ser jeg frem til den med utålmodighed. Endelig vil jeg kunne tale.
La justice m’a regardé dans les yeux et m’a dit : « Si vous n’étiez pas connu, il n’y aurait jamais eu d’affaire. »J’ai choisi de me taire pendant des années. J’ai pensé que rester digne, être patient et faire confiance à la justice permettrait que les bonnes décisions soient…
— Achraf Hakimi (@AchrafHakimi) June 19, 2026
Retssagen forventes at gå i gang inden for nogle måneder.
PSG-spilleren befinder sig lige nu til VM med Marokko.

Lyngby-profil på vej mod Champions League
Hattrick | Afsnit 112Lyngby er tæt på at sælge Tobias Storm til en klub med Champions League-fodbold på programmet i næste sæson.
Læs mere
PSG
FIFA VM
Marokko




































