Norge skal som bekendt til VM til sommer, men der har været tvivl om, hvorvidt Andreas Schjelderup kunne få visum for at komme ind i landet.
Torsdag står det dog klart, at Schjelderup har fået godkendt sit visum af USA, og derfor må han godt rejse ind i landet.
Det bekræfter det norske fodboldforbund over for Dagbladet.
- Andreas har modtaget et visum, skriver Norges VM-chef Truls Dæhli til Dagbladet.
I november sidste år blev Schjelderup idømt 14 dages betinget fængsel i en sag om deling af seksuelt indhold med personer under 18 år.
Artiklen fortsætter efter billedet

Sagen såede tvivl om, hvorvidt den 21-årige offensivspiller kunne komme med Norge til slutrunden, da en plet på straffeattesten gør det sværere at komme ind i USA.
Men nu er Benfica-nordmanden altså klar til at deltage i slutrunden, der er Norges første VM i 28 år.
Norge skal spille sine tre gruppekampe til VM på den amerikanske østkyst. De er i gruppe med Frankrig, Senegal og Irak.

AGF jagter miraklet
Hattrick | Afsnit 161AGF bliver ikke spået store chancer for avancement mod Lech Poznan, men Niels Frederiksen nægter at tage let på opgaven mod de danske mestre. Vi ringer til Bolds udsendte for at tage temperaturen i Poznan.
Læs mere
Benfica
VM
Norge




































