2025-12-10 07:31:00

FIFA i stormvejr: Infantino anklages for brud på etiske regler

FairSquare anklager FIFA-præsident Gianni Infantino for at bryde etiske regler, og de har nu indsendt en formel klage til FIFA's etiske komité.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FIFA-præsident Gianni Infantinos ros af Donald Trump og beslutningen om at give ham en fredspris har ført til en formel klage over etiske brud og manglende politisk neutralitet.

Menneskerettighedsgruppen FairSquare meddelte tirsdag, at de har indgivet en klage til FIFA's etiske komité.

Gruppen mener, at FIFAs handlinger går imod det globale fodboldsamfunds fælles interesser.

– Denne klage handler om meget mere end Infantinos støtte til præsident Donald Trumps politiske dagsorden, siger FairSquares direktør Nicholas McGeehan ifølge Al Jazeera.

– Mere bredt handler det om, hvordan FIFAs absurde ledelsesstruktur har tilladt Gianni Infantino åbent at omgå organisationens regler og handle på måder, der både er farlige og direkte i strid med interesserne hos verdens mest populære sport, fortsætter McGeehan.

Ifølge den otte sider lange klage, som blev indgivet til FIFA, er Infantinos tildeling af fredsprisen "til en siddende politisk leder i sig selv et klart brud på FIFA's neutralitetspligt".

Artiklen fortsætter efter billedet

VM -FIFA i stormvejr: Infantino anklages for brud på etiske regler
Foto: Amber Searls/Reuters/Ritzau Scanpix

– Hvis hr. Infantino handlede ensidigt og uden nogen lovbestemt bemyndigelse, bør dette betragtes som et groft magtmisbrug, udtaler menneskerettighedsgruppen.

FairSquare ønsker, at FIFA's uafhængige komité gennemgår Infantinos handlinger.

Ved VM-lodtrækningen forklarede Infantino, hvorfor Donald Trump får fredsprisen:

– Fodbold samler folk, derfor skal Trump have den. Du har samlet mennesker rundt i verden. Her er dit certifikat, sagde FIFA's præsident.

Læs mere om Trumps reaktion på modtagelsen af pris her. 

Podcast Cover

Sure Zorniger og europæiske drømme

Ugens Suppe | Afsnit 2

Alexander Zorniger lægger offentligt pres på Troels Bech i jagten på nye spillere. Er det bare klassisk Zorniger - eller er der grund til bekymring i OB?

Læs mere
-45:35

Annonce
Annonce

20 kommentarer

Se kommentarer
Annonce