Fra tre til fire.
Bukayo Saka skrev sig lørdag ind i de engelske historiebøger, da han lavede hattrick for England i 6-4-sejren over Frankrig i bronzekampen ved VM.
Den 24-årige englænder blev dermed blot den fjerde engelske spiller til at score tre mål i en VM-kamp og skriver sig ind i en eksklusiv klub sammen med Geoff Hurst, Gary Lineker og Harry Kane.
Efter lørdagens kamp blev Englands nummer syv rost af landstræner Thomas Tuchel.
- Han var fremragende. Bukayo er en nøglespiller for mig, sagde Tuchel ifølge BBC.
Artiklen fortsætter efter billedet

Saka kom ikke på banen i semifinalen mod Argentina, hvilket efter nederlaget skabte debat. Efter bronzekampen slog Thomas Tuchel dog fast, at Sakas status på holdet ikke har ændret sig.
- Intet har ændret sig under dette VM for mig. Bukayo er en fantastisk holdkammerat, en fantastisk fodboldspiller og en nøglespiller for os. Det ændrer sig ikke.
- Han viste det igen i dag. Jeg er glad på hans vegne og glad på vores vegne. Han er fremragende.
Bukayo Saka har spillet 56 landskampe for England og scoret 17 mål.

Alt på spil i Brøndby
Hattrick | Afsnit 23Det er søndag, at derbyet mellem Brøndby og FC København finder sted, og vi tager en snak om de største historier op mod kampen, hvor der allerede har været tryk på.
Læs mere
VM
Frankrig
England
























