UEFA er på vej til at droppe truslen om at boykotte FIFA-turneringer.
Det skriver The Guardian, som erfarer, at UEFA har modtaget konkrete garantier fra FIFA om, at organisationen ikke igen vil forsøge at sælge ejerandele i VM.
Baggrunden er FIFA-præsident Gianni Infantinos kontroversielle plan, FIFA Forward Enterprise, som blandt andet indeholdt et forslag om at sælge andele i VM.
Forslaget blev trukket tilbage få dage efter, at det blev offentliggjort, men UEFA fastholdt efterfølgende sin boykottrussel.
Det europæiske fodboldforbund krævede en garanti for, at FIFA aldrig igen ville forsøge at gennemføre en lignende plan.
Ifølge The Guardian har UEFA og FIFA i flere uger ført private forhandlinger om en løsning, og FIFA har nu givet de ønskede forsikringer i privat korrespondance.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det ventes derfor, at europæiske hold får lov til at deltage ved det kommende U20-VM for kvinder i Polen.
Boykotten er dog endnu ikke officielt ophævet.
Emnet kan blive behandlet på et møde i UEFA's eksekutivkomité torsdag i Monte Carlo, hvor også repræsentanter for de europæiske fodboldforbund deltager.
Selv om UEFA tilsyneladende er på vej til at indgå en aftale med FIFA, har forbundets kritik af Gianni Infantino ikke ændret sig.
UEFA står fortsat fast på, at FIFA-præsidenten bør erstattes, og den fremtidige holdning til FIFA-ledelsen ventes også at blive drøftet på torsdagens møde.

Historisk AGF-krise
Hattrick | Afsnit 24AGF-krisen fortsætter. De danske mestre har endnu ikke vundet i Superligaen, og aarhusianerne har gang i flere kedelige rekorder. Indtil videre er der tale om et historisk dårligt titelforsvar.
Læs mere
VM

























