Lukas Nmechas VM-drømme ser ud til at være slukkede.
Den unge tyske angriber var blandt kandidaterne til Hansi Flicks endelige VM-trup, men en skade er nu kommet i vejen.
Wolfsburg skriver på klubbens hjemmeside, at Nmecha er blevet ramt af en knæskade, der vil holde ham ude i adskillige uger.
Der er tale om en skade i et ledbånd ved knæskallen, der heldigvis ikke kræver en operation. Dog holder den ham ude af VM.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er en skam at Lukas misser den sidste kamp i år, og så kommer han heller ikke til at være med til VM i Qatar heller. Vi ønsker ham et hurtigt comeback, fortæller Wolfsburgs sportsdirektør Jörg Schmadtke til klubbens hjemmeside.
Lukas Nmecha har spillet 12 Bundesliga-kampe for Wolfsburg i denne sæson, hvori han har scoret fire mål og lavet en enkelt assist.
Nmecha har repræsenteret det tyske landshold syv gange i karrieren.

Wolfsburg
FIFA VM
Tyskland





































