Norges VM-eventyr fortsætter med et opgør mod Senegal.
Ståle Solbakken er i den forbindelse blevet spurgt ind til, hvilke kvaliteter han frygter, Senegal kan ramme Norge med.
Og her er svaret ganske klart.
- Jeg frygter ikke noget, men jeg har stor respekt for Senegal.
- Jeg er mest bange for, at Dame N’Doye sender mig dumme beskeder. Han er i Senegal og bombarderer mig, siger han med et smil ifølge TV 2 Norge.
Artiklen fortsætter efter billedet

Ståle Solbakken forklarer, at han har været i kontakt med den tidligere FCK-bomber. Det har dog handlet om alt muligt.
- De beskeder, han skriver, er en blanding af flere sprog. Han tror stadig, jeg styrer det hele i København.
- Han vil have, jeg får styr på nogle ubetalte lønninger fra 2014. Det kan jeg ikke, siger han jokende.
Norge, der vandt deres første kamp, møder Senegal natten til tirsdag.

Hvor er linjen, dommer?
Ugens Suppe | Afsnit 8Hvor er dommerlinjen i Superligaen? I ugens afsnit af Ugens Suppe kigger vi på, hvordan oplevelsen kan løftes for alle aktører, og hvor nogle af problemerne omkring dommergerningen ligger.
Læs mere
VM
Norge
Senegal



























