Nikita Haikin har i en årrække vogtet buret for Bodø/Glimt med stor succes, og den 30-årige russers evner mellem stængerne kan ende med at komme Norge til gode.
For lidt over et år siden påbegyndte keeperen, der også har israelsk og engelsk statsborgerskab, nemlig processen med at anskaffe sig et norsk pas.
I den forbindelse har Nikita Hakin tidligere talt varmt om muligheden for at optræde på det norske landshold, og hvis han får grønt lys, er han i spil, slår Ståle Solbakken fast.
- Jeg henviser til dem, der har et norsk pas. I den forstand er alle med et norsk pas relevante.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Hvis han får et norsk pas, så er han relevant, siger landstræneren til norske TV 2 Sport.
Nikita Haikin har tidligere spillet ungdomslandskampe for Rusland, men har aldrig fået sin debut for A-holdet, selvom han tidligere har været udtaget.
I Bodø/Glimt-trøjen står han noteret for 255 kampe.

Bodø/Glimt
VM
Norge
































