2026-06-23 04:00:26

Ustoppelig Haaland førte Norge til ny VM-sejr

Erling Haaland scorede to gange og førte Norge til en 3-2-sejr over Senegal. Dermed har nordmændene sikret avancement og kan nu se frem mod en gruppefinale om førstepladsen mod Frankrig.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

VM - 2. runde

FT

NO

3 - 2

SEN

43'
10
Marcus Holmgren Pedersen
Mål
48'
20
Erling Braut Haaland
Mål
53'
21
Ismaila Sarr
Mål
58'
31
Erling Braut Haaland
Mål
90'
32
Ismaila Sarr
Mål

Lionel Messi scorede to. Kylian Mbappé scorede to.

Det var derfor kun passende, at Norges store stjerne, Erling Haaland, gjorde kunsten efter og blev dobbelt målscorer i Norges 3-2-sejr over Senegal.

Nordmændene sænkede afrikanerne i New Jersey efter en særdeles underholdende fodboldkamp og sikrede sig samtidig en plads i næste fase af VM.

Dominans fra første fløjt

Allerede efter tre minutter var Norge tæt på at bringe sig foran, da Kristoffer Ajer steg til vejrs på et hjørnespark og tvang Edouard Mendy til en stor redning.

Artiklen fortsætter efter billedet

FIFA VM -Ustoppelig Haaland førte Norge til ny VM-sejr
Foto: Al Bello/AFP/Ritzau Scanpix

Norge satte sig hurtigt på opgøret og dominerede store dele af første halvleg. Kun manglende skarphed og en hydration break forhindrede skandinaverne i at komme tidligere på tavlen.

Målet kom dog kort før pausen. Efter 43 minutter udnyttede Marcus Pedersen en stor defensiv fejl, og så kunne de norske fans endelig juble.

Haaland-mania

Nordmændene fortsatte, hvor de slap, efter pausen.

De norske tilskuere var knap nok kommet tilbage på deres pladser, før Haaland udbyggede føringen. Anfører Martin Ødegaard leverede en af sine karakteristiske stikninger, og Manchester City-angriberen svigtede ikke foran mål.

Fem minutter senere fik Senegal dog reduceret. Efter et velspillet angreb endte bolden hos Ismaïla Sarr, som tæt under mål gjorde det til 2-1.

Håbet blev dog kortvarigt.

Blot fem minutter senere slog Haaland til igen og lukkede reelt kampen. Dermed er han nu oppe på fire mål ved slutrunden og har samtidig cementeret sin status som den mest scorende nordmand i VM-historien.

Målformen stopper heller ikke ved VM. Haaland står nu noteret for imponerende 59 mål i 52 landskampe for Norge.

Sent i kampen kom Sarr på måltavlen, men Norge holdt stand til sidste fløjt og sikrede sig sejren.

Norge møder Frankrig i den sidste gruppekamp, hvor førstepladsen i gruppen er på spil, selvom begge nationer allerede har sikret sig avancement.

Senegal skal derimod slå Irak i sidste runde og samtidig håbe på øvrige resultater, hvis drømmen om avancement som en af de bedste treere skal holdes i live.

Podcast Cover

Make VM Great Again: Genial VM-Energi med Ali Jassem

Drømmeklubben | Afsnit 3

Hvad har Haalands mor at gøre med nordmandens vilde fysik? Er Ronaldo fyrre, fed og færdig? Er Pepe med hår egentlig bare en sød højskolelærer?

Læs mere
-35:06

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

VM - 2. runde

FT

NO

3 - 2

SEN

43'
10
Marcus Holmgren Pedersen
Mål
48'
20
Erling Braut Haaland
Mål
53'
21
Ismaila Sarr
Mål
58'
31
Erling Braut Haaland
Mål
90'
32
Ismaila Sarr
Mål
Annonce

11 kommentarer

Se kommentarer
Annonce