2025-12-09 14:59:00

Efter syv år: Sala-sag får afgørelse i marts

En fransk domstol vil i marts 2026 træffe afgørelse i Cardiffs erstatningssag mod Nantes om Emiliano Salas død i en flyulykke for syv år siden.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

League One - 19. runde

FT

STE

0 - 1

CAR

Tovtrækkeriet om Emiliano Sala ruller videre, selvom det efterhånden snart er syv år siden, at han omkom i et flystyrt.

Nu står det klart, at der til marts næste år vil blive sat et endeligt punktum i den tragiske sag, da der her falder en endelig afgørelse i den civile erstatningssag ved en fransk domstol i Nantes.

Sagen handler om, at Cardiff kræver over 120 millioner euro i kompensation fra Nantes, idet klubben hævder, at Sala kunne have sikret dem overlevelse i Premier League

Cardiff har tidligere ført sagen for både FIFA og den internationale sportsdomstol CAS. Nu bliver dette sidste instansforsøg for den walisiske klub.

Emiliano Sala omkom i januar 2019, da hans fly til Cardiff styrtede ned i Den Engelske Kanal. Også piloten David Ibbotson mistede livet.

Få dage før sin død blev Sala offentliggjort som Cardiffs rekordindkøb, efter at han havde indgået en aftale til 15 millioner pund med den daværende Premier League-klub.

Artiklen fortsætter efter billedet

Ligue 1 -Efter syv år: Sala-sag får afgørelse i marts
Foto: Stephane Mahe/Reuters/Ritzau Scanpix

Cardiff hævder, at Nantes via agenten Willie McKay organiserede det private fly, som Sala befandt sig på, og dermed bærer ansvaret for hans død.

Foto: Stephane Mahe/Reuters/Ritzau Scanpix

CAS slog i 2022 fast, at Salas transfer fra Nantes til Cardiff var officielt gået igennem på tidspunktet for hans død, og i 2023 krævede FIFA, at Cardiff betalte den resterende del af Salas transfersum til Nantes.

Nantes afviser at have haft ansvaret for Salas flyvetur og ærgrer sig over, at sagen fortsat ruller her mange år efter.

- Det er trist at se, at Cardiff har udnyttet denne tragedie og gjort det til en ægte juridisk farce, lyder det fra Nantes’ advokat, Jerome Marsaudon, ifølge BBC.

Artiklen fortsætter efter indholdet

League One - 19. runde

FT

STE

0 - 1

CAR

Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce