Eric Dier er draget ud på et nyt eventyr.
Stopperen har skiftet Bayern München ud med Monaco, hvor han torsdag blev officielt præsenteret.
Dier var til stede på et pressemøde, hvor han blev spurgt ind til, om han håber på et comeback på det engelske landshold, der nu styres af Thomas Tuchel.
- Mit mål er altid at prøve at komme tilbage på landsholdet. Det har altid været mit mål.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg har 49 landskampe, og det ville være fedt at få nummer 50. Det irriterer mig faktisk lidt.
- Men jeg har også altid sagt, at du er nødt til at spille og spille godt for klubben, og så er resten ude af dine hænder. Så det er mit eneste fokus, siger han ifølge The Athletic.
31-årige Dier spillede senest landskamp tilbage i 2022, hvor han fik to indhop under VM i Qatar.

Monaco
Ligue 1
England

































