2026-06-28 20:54:13

Kæmpe Liverpool-bet: Diomande menes at vælge PSG

Yan Diomande har besluttet sig for at skifte til PSG, hvis han ender med at forlade RB Leipzig denne sommer. Dermed ser Liverpool ud til at misse sit store transfermål. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

lørdag 25. jul

LIV

vs

SUN

PSG ser ud til at have slået Liverpool i en direkte duel om Yan Diomande.

I hvert fald erfarer The Athletic, at den ivorianske landsholdsprofil har truffet en beslutning om at skifte til PSG, hvis han ender med at forlade RB Leipzig i sommerens transfervindue.

19-årige Diomande er ifølge det britiske medie tiltrukket af projektet i PSG samt muligheden for at spille under Luis Enriques vinger.

Det er en stor bet for Liverpool, der efter sigende har haft den gennembrudsstærke ivorianer stående øverst på transfer-ønskelisten i denne omgang.

Artiklen fortsætter efter billedet

Ligue 1 -Kæmpe Liverpool-bet: Diomande menes at vælge PSG
Foto: Alexander Hassenstein/AFP/Ritzau Scanpix

Tidligere i juni lød det, at Premier League-klubben var klar med et bud til en værdi af 100 mio. euro svarende til 748 mio. kr. for den ombejlede kantspiller, men RB Leipzig afviste, da klubben forlanger i nærheden af 130 mio. euro - 972 mio. kr.

Nu er spørgsmålet så, om PSG kommer på banen med et bud i den størrelsesorden.

Efter alt at dømme kan Ligue 1-klubben i hvert fald vide sig sikker på at blive valgt til at hovedpersonen. 

Yan Diomande er aktuelt til VM med Elfenbenskysten. Nationen møder Norge i 1/16-delsfinalen på tirsdag.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

lørdag 25. jul

LIV

vs

SUN

Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce