2025-10-12 13:38:00

Umtiti vil gå trænervejen: Bliver ikke automatisk god

Samuel Umtiti indstillede sin aktive spillerkarriere i september, og nu fortæller franskmanden, at han sigter efter at gå trænervejen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Den 15. september sagde Samuel Umtiti stop. 

Som blot 31-årig indstillede franskmanden sin aktive spillerkarriere efter nogle flotte år, der bragte ham forbi Lyon, Barcelona, Lecce og Lille. 

Umtiti sad i studiet og var med til at dække Frankrigs seneste landskamp mod Azerbajdsjan, og i den forbindelse luftede han nogle tanker omkring fremtiden, som gerne skal fortsætte i fodboldens verden. 

- Min beslutning om at gå på pension blev truffet for et år til halvandet år siden, så jeg har allerede sørget over [min karriere], og jeg har allerede tænkt over, hvad jeg skal lave bagefter, fortalte Umtiti på den franske tv-kanal TF1. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Ligue 1 -Umtiti vil gå trænervejen: Bliver ikke automatisk god
Foto: Sergio Perez/Reuters/Ritzau Scanpix

- Det er rigtigt, at jeg altid har ønsket at blive træner. Jeg vil gerne give noget videre. Det er vigtigt for mig. Jeg vil gerne være [træner]. Jeg har brug for at have ansvar. 

- Jeg har brug for at uddanne mig selv, for virkeligheden er, at det at have været fodboldspiller ikke automatisk gør én til en god træner, så jeg skal uddanne mig, og det er det, jeg har tænkt mig at gøre. Jeg håber at stå på sidelinjen om nogle år! 

Det velsagtens mest mærkbare øjeblik i Samuel Umtitis karriere var, da han vandt VM med det franske landshold tilbage i 2018. 

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce