2024-10-17 09:45:00

33-årig Manolas skifter hjem til græsk amatørklub

Kostas Manolas er blevet præsenteret i sin barndomsklub, AO Pannaxiakos, der spiller i tredjebedste række i Grækenland og har amatørstatus.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 8. runde

FT

ROM

0 - 1

INT

I 2019 betalte Napoli godt og vel 269 millioner kroner til Roma for den græske stopper Kostas Manolas.

Han er nu blevet 33 år, hvilket for en forsvarsspiller ikke umiddelbart er nogen høj alder.

Men for Manolas har karrieren siden det skifte taget et gevaldigt dyk.

I 2022 forlod han Napoli og skiftede til Olympiakos i hjemlandet, inden han tog på eventyr i De Forenede Arabiske Emirater.

Siden februar har Manolas så været på kontrakt i Salernitana, men bare otte kampe er det her blevet til.

Nu træder den ellers stærke midterforsvarer så tilbage fra professionel fodbold, og han er blevet præsenteret i den klub, hvor han spillede fra 12- til 16-årig.

- Formanden, medlemmerne af bestyrelsen og den store familie i Pannaxiakos Sports Club annoncerer med stor glæde, bevægelse og stolthed ankomsten af den internationale fodboldspiller Kostas Manolas til herreholdet.

- Spilleren, der har båret trøjen for A.E.K, Olympiakos, Roma og Napoli, spilleren der har æret trøjen for U21-landsholdet og mændenes landshold, den græske midterforsvar, som Europa har beundret, den Naxos-fødte, der har valgt sin hjemstavn som bolig for sin familie, vil styrke Panaxiakos bestræbelser i dette års mesterskab, lyder det stolt i et opslag fra den græske klub på Instagram.

33-årige Kostas Manolas har fået kontrakt i AO Pannaxiakos til sommer, og klubben spiller i den tredjebedste række i Grækenland.

Klubben har desuden status som amatører, og dermed kan skiftet ses som et definitivt farvel til topfodbold for Manolas.

Han står udover mere 51 Champions League-kampe og 224 Serie A-kampe også noteret for 42 landskampe for Grækenland.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 8. runde

FT

ROM

0 - 1

INT

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce