Niels Frederiksens Lech Poznan-mandskab er blevet en profil fattigere.
Mandag eftermiddag meddeler Olympiakos nemlig, at man har købt Kristoffer Velde fri i den polske klub.
Det sker efter en flot sæson, hvor det blev til ti scoringer og fem oplæg for den offensive nordmand.
Kristoffer Velde har været på kontrakt i Lech Poznan siden vinteren 2022. Det blev i alt til 98 optrædener og 29 fuldtræffere i den blå trøje.
Olympiakos oplyser ikke, hvor lang en kontrakt man har udstyret sin nye spiller med.
Ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano betaler den græske storklub i omegnen af 3,5 millioner euro for Kristoffer Velde.
Det svarer til cirka 26 millioner danske kroner.

Lech Poznan
Olympiakos
Super League

































