PSG sender nok engang Renato Sanches afsted på en lejeaftale.
Den 28-årige midtbanespiller skal tilbringe resten af sæsonen i Grækenland, da Panathinaikos har sikret sig portugiserens signatur.
Det bekræfter begge klubber.
Det fremgår hverken af Panathinaikos' eller PSG's pressemeddelelse, om Athen-klubben har fået en købsoption på Sanches med i aftalen.
Renato Sanches har spillet 27 kampe for PSG og hans kontrakt med Champions League-vinderne løber frem til sommeren 2027.
Portugiseren tilbragte den forgange sæson på leje hos Benfica, mens han sæsonen forinden var sendt til AS Roma.
Renato Sanches har tidligere tørnet ud for Bayern München, Lille og Swansea, mens han på det portugisiske landshold står noteret for 32 optrædener.

PSG
Panathinaikos
Super League



































