Sydney van Hooijdonk var et hit i Heerenveen i sidste halvdel af 2021/22-sæsonen, og nu gentager klubben succesen med et sæsonlangt lån af angriberen.
Således meddeler Æresdivisionsklubben, at de har tilknyttet spidsen på en lejeaftale fra hans ejerklub Bologna.
22-årige Sydney, hvis far Pierre van Hooijdonk dannede en succesfuld angrebsduo med Jon Dahl Tomasson for Feyenoord i start 00'erne, lavede sidste halvår syv mål i de 15 kampe, han nåede at spille.
Bologna hentede Sydney van Hooijdonk i NAC Breda sidste sommer. Han nåede seks kampe for klubben, før han blev sendt tilbage på græs i Holland.


Heerenveen
Bologna
Æresdivisionen

































