Fra Right to Dream til Farum over Sverige til Alkmaar.
Ibrahim Sadiq har taget det næste skridt i sin fodboldkarriere og kan nu kalde sig AZ Alkmaar-spiller.
Den 23-årige ghaneser blev mandag formiddag offentliggjort af sin nye klub, der har købt ham fri i BK Häcken.
Kantspilleren får en kontrakt frem til sommeren 2028.
- Det er en drøm der går i opfyldelse for mig.
- AZ ville virkelig gerne have mig, og det giver mig også en god fornemmelse i kroppen, udtaler Sadiq til klubbens hjemmeside.
Ghaneseren var med til at blive svensk mester med Häcken i 2022 og han var også med til at vinde den svenske pokalturnering i 2023, hvor han scorede to mål i finalen mod Mjällby.
Signingen af Sadiq kan muligvis bane vejen for et salg af danske Jens Odgaard, der har været rygtet til Bologna.

AZ Alkmaar
BK Häcken
Æresdivisionen



































