Den tidligere FC Nordsjælland-spiller Ibrahim Sadiq har været i glimrende form for svenske BK Häcken, som tidligere har bekræftet den store interesse i den ghanesiske offensivspiller.
Nu skriver Sportbladet, at den 23-årige kantspiller nærmer sig et skifte til Æresdivisionen, hvor AZ Alkmaar angiveligt skulle betale i omegnen af 48 millioner svenske kroner for BK Häcken-spilleren, hvilket svarer til cirka 30 millioner danske kroner.
Sadiq står noteret for 25 mål og otte assists i 41 kampe for den svenske klub, som han har repræsenteret siden vinteren 2022, hvor han kom til fra FC Nordsjælland.

I den danske Superliga-klub lykkedes det den ghanesiske offensivspiller at score seks gange i 63 optrædener.


AZ Alkmaar
BK Häcken
Æresdivisionen


































