


Go Ahead Eagles leverede et kæmpe resultat onsdag aften, da man på fremragende vis sikrede sig en plads i den hollandske pokalfinale.
Det skete højst overraskende på Philips Stadion i Eindhoven, hvor Go Ahead Eagles slog storklubben PSV Eindhoven ud i pokalmørket efter en flot første halvleg.
Go Ahead Eagles vandt 2-1 efter scoringer af Gerrit Nauber og Victor Edvardsen, hvor den tidligere FC Nordsjælland-spiller Oliver Antman lagde op til den sidste scoring.
Målene blev scoret fra det 25.- 27 minut, så på ingen tid havde gæsterne fra Go Ahead Eagles chokeret værterne.
PSV Eindhoven forsøgte at svare igen, men trods en reducering fra Ivan Perisic på straffespark kunne man ikke komme tilbage i opgøret.
Artiklen fortsætter efter billedet

Tre minutter før tid blev den tidligere OB-back Aske Adelgaard indskiftet, og han kunne derfor med resten af holdet fejre det store resultat.
I finalen i KNVB Beker skal Go Ahead Eagles enten møde Heracles eller AZ Alkmaar. Den semifinale bliver spillet torsdag aften.
Den hollandske pokalfinale bliver spillet den 21. april.
Jakob Breum har ellers været en stor profil for Go Ahead Eagles, men han sidder ude med en brækket fod.


PSV Eindhoven
Go Ahead Eagles
KNVB Cup



































