


Lasse Schöne og Mathias Roos kan se frem til svær modstand i dette års hollandske pokalfinale.
Sammen med NEC Nijmegen sikrede de sig onsdag en finalebillet med en 2-1-sejr ude mod Cambuur efter forlænget spilletid, og torsdag blev det så slået fast, at finalemodstanderen bliver Feyenoord.
Storklubben fra Rotterdam sejrede nemlig i den anden semifinale mod Groningen på De Kuip.
Her var gæsterne fra Groningen ellers foran ved pausen efter en scoring i første halvleg af Laros Duarte, som tog chancen fra kanten af feltet og kunne se sin afslutning lidt heldigt gå i mål efter en afretning.
Artiklen fortsætter efter billedet

En udligning fra David Hancko efter en times spil på et indlæg fra højre, og et sent glidende sejrsmål af Ondrej Lingr sikrede dog Feyenoord comebacket og dermed en plads i finalen.
Den spilles efter planen den 21. april på selvsamme De Kuip.
Mens Feyenoord har vundet pokalturneringen 13 gange, kan Schöne, Ross og resten af Nijmegen med en sejr sikre den første af slagsen.

Groningen
Feyenoord
KNVB Cup































