Alessandro Florenzi har onsdag offentliggjort sit karrierestop.
Det fremgår af et opslag på italienerens Instagram-profil, hvor han takker for en flot karriere.
Den 34-årige italiener nåede som aktiv at spille i klubber som Roma, AC Milan, PSG og Valencia. Det blev til hele 289 kampe i Serie A.
Artiklen fortsætter efter billedet

Florenzi forlod tidligere på sommeren Milan ved kontraktudløb. Han døjede i sin sidste sæson med en korsbåndsskade, og derfor blev det bare til én kamp.
I 2021 blev han EM-vinder med det italienske landshold. Året efter vandt han det italienske mesterskab med Milan.
Det blev til 49 kampe på det italienske A-landshold for den alsidige back.

AC Milan
Roma
Serie A



































