Napoli blev i maj 2023 meldt interesseret i Victor Nelsson, men danskeren ser ikke længere ud til at være på blokken hos de italienske mestre.
Nu skriver det tyrkiske medie Fotospor i hvert fald, at Napoli har afvist et forslag fra Galatasaray, som involverer Nelsson.
Napoli har efter sigende budt på den tidligere Tottenham-stopper Davinson Sanchez, men det menes Gala at have afvist, og så er det, at Nelsson kommer ind i billedet.
Galatasaray har ifølge Fotospor spurgt Napoli, om ikke det var noget at få Victor Nelsson i stedet for Sanchez, men det forslag har italienerne ikke købt ind på, lyder det.
Artiklen fortsætter efter billedet

25-årige Victor Nelsson har rundet 100 kampe for Galatasaray, men i denne sæson har det været lidt ind og ud af holdet for danskeren.
I sommer var Victor Nelsson så tæt på et skifte til Sevilla, at flyet var bestilt, men så endte Galatasaray alligevel med at blokere for skiftet.

SSC Napoli
Galatasaray
Serie A





































