Leandro Paredes er tilbage hos Roma.
Den italienske hovedstadsklub har onsdag præsenteret den argentinske midtbanespiller på en kontrakt, som løber frem til sommeren 2025.
Paredes glæder sig over sit comeback i Roma.
- Det er altid noget særligt at komme tilbage til Rom, men at gøre det nu som Roma-spiller er endnu mere særligt.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg vil gerne takke fansene for at byde mig velkommen og Roma for at bringe mig tilbage til den klub, hvor jeg startede min karriere i Europa.
- Sidste år var et utroligt lykkeligt år for mig med verdensmesterskabet, så nu vil jeg fortsætte med at smage succes, og jeg er overbevist om, at jeg kan gøre netop det med dette hold, siger Leandro Paredes til klubbens hjemmeside.
29-årige Leandro Paredes er hentet hos PSG.
Han kom første gang til Roma helt tilbage i 2014, hvor det først var på en lejeaftale fra Boca Juniors.

PSG
Roma
Serie A



































