Det bliver en følelsesladet kamp for Ruben Neves, når han og Portugal tørner sammen med Kroatien i 1/16-finalen ved VM.
Kampen falder sammen med årsdagen for Diogo Jotas død, som 3. juli 2025 mistede livet sammen med sin bror, Andre Silva, i en bilulykke.
Det er ingen hemmelighed, at Neves og Jota var bedste venner, og derfor ramte dødsfaldet Neves hårdt. Det gør det stadig den dag i dag.
- Jeg taler stadig med ham. Det er der ikke mange, der ved.
- Vi har en WhatsApp-gruppe med Rute (Diogo Jotas enke, red.) og Diogo, og den er der stadig. Vi bliver ved med at skrive derinde.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Hver gang der sker noget særligt, har jeg samtalerne arkiveret i min WhatsApp, så jeg stadig kan sende ham beskeder, fortæller Ruben Neves ifølge BBC Sport.

Når Neves og co. går på banen mod Kroatien, handler det derfor ikke kun om Portugal. Landsholdet har flere gange meldt ud, at de vil vinde for Diogo Jota.
Der er kampstart mellem Portugal og Kroatien klokken 01.00 natten til fredag dansk tid.

Pres på Riemer: Danmarks nye landshold
Hattrick | Afsnit 20Brian Riemer har sat navn på det 'nye' landshold, der skal få Danmark tilbage på sporet efter den missede VM-slutrunde. Der er mange unge navne med, og vi kigger nærmere på truppen, de fire Nations League-kampe og presset på landstræneren.
Læs mere
VM
Portugal


























