Patrick Dorgu har været genstand for massive spekulationer de seneste par dage, hvor især Manchester United er blevet nævnt som en potentiel bejler.
Den engelske storklub skulle allerede have forsøgt sig med to bud, som angiveligt er blevet afvist af Lecce.
Serie A-klubben står ifølge Fabrizio Romano fast på, at Dorgu skal koste 40 millioner euro svarende til 300 millioner kroner - ellers beholder Lecce ham som minimum frem til sommer.
Og nu bekræfter klubpræsidenten, at man vil forsøge at holde på det danske stortalent.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Manchester United? Vi vil prøve på at beholde spilleren. Det er vores plan.
- Man bliver også nødt til at være logisk, men vi vil gerne beholde vores bedste spillere her i januar, skulle Sticchi Damiani have sagt ifølge Fabrizio Romano.
Dorgu har kontrakt til 2029 i Lecce, hvor han siden skiftet fra FC Nordsjællands ungdomsafdeling har spillet 56 førsteholdskampe og scoret fem mål.


Manchester United
Lecce
Serie A





































