


Raphaël Varane, Alberto Moreno og Pepe Reina.
Det er alle spillere, der har flotte klubber på CV’et, og fælles for dem alle er, at de er skiftet til Serie A-oprykkerne fra Como denne sommer.
Det blev dog ikke til den premiere i den bedste italienske række, som Cesc Fàbregas’ mandskab havde håbet på.
Juventus var modstanderen på Allianz Stadium i Torino, og ‘Den Gamle Dame’ levnede ikke Como mange muligheder.
Efter 23 minutter kunne Samuel Mbangula bringe favoritterne i front, da han elegant trak ind fra sin venstreflanke og hamrede bolden ind fladt i lange hjørne.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den 20-årige belgier scorede således i sin debut for Juventus.
Lige inden pausen kunne Timothy Weah fordoble hjemmeholdets føring på et brag af et hug fra kanten af feltet, der gik ind via overliggeren på trods af, at bolden faktisk hoppede ud af målet igen.
2-0 holdt til pausen.
Under to minutter inde i anden halvleg troede Dušan Vlahović, at han havde bragt Juventus på 3-0, men scoringen blev annulleret for offside.
Til gengæld kom den tredje scoring i dommerens tillægstid fra Andrea Cambiaso, såmænd med assist fra Mbangula, og dermed vinder Juventus deres Serie A-premiere med 3-0 over Como.
Oliver Abildgaard startede ude for Fabregàs’ mandskab, men han kom ind efter 56 minutters spil. Han måtte dog udgå syv minutter senere.

Juventus
Como
Serie A




































