



Genoa hoppede lørdag op på en 13. plads, da de formåede at slå Empoli på udebane i Serie A.
Her havde de danske Morten Frendrup med fra start.
Første halvleg var yderst afventende fra begge mandskaber, der lod til at have lidt tømmermænd oven på juledagene.
Men det ændrede sig lynhurtigt i anden halvleg, da Genoa's Milan Badelj sendte et sandt kluddermål i kassen fra tæt hold efter 46 minutter.
Herefter kom Empoli bedre med, men de gjorde det ikke lettere for sig selv, da Sebastiano Esposito ikke kunne eksekvere et straffespark.
Artiklen fortsætter efter billedet

I stedet fløj Genoa atter frem i banen, og Caleb Ekuban kunne sågar gøre det til 2-0, da han mødte et fladt indlæg, han prikkede i mål.
Men førnævnte Esposito skulle alligevel vise sig at få en rolle i kampen, da han med et kvarter igen headede bolden i mål efter et skarpt indlæg.
Men udligningen kom ikke, og det endte derfor 2-1 til Genoa.
Empoli ligger nummer 12 i den bedste italienske række.

Genoa
Empoli
Serie A


































