2026-07-13 15:35:30

Inter misser transfer: Dumper lægetjek grundet hjertet

Inter-præsident Giuseppe Marotta bekræfter, at man ikke henter Anan Khalaili alligevel, da profilen fra Union Saint-Gilloise har dumpet sit lægetjek. Det skyldes test omkring hjertet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

lørdag 18. jul

PSV

vs

GIL

Vejen til et skifte til Inter var banet for Anan Khalaili.

Inter og Union Saint-Gilloise var blevet enige om en transfer på 30 millioner euro, og derfor manglede den israelske landsholdsspiller blot at bestå det obligatoriske lægetjek.

Men det gik ikke efter planen.

Inter-præsident Giuseppe Marotta afslører nu, at Khalaili har dumpet sit lægetjek, da han ikke opfyldte kravene i stresstestene omkring hjertet.

- Vi havde forhandlet købet af Khalaili på plads, men han dumper lægetestene. Coni (Italiens olympiske komité, red.) har lige informeret os, og jeg ville fortælle jer det.

Artiklen fortsætter efter billedet

Serie A -Inter misser transfer: Dumper lægetjek grundet hjertet
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- I Italien er der meget strenge regler for lægetjek, så det er ikke et valg, klubben træffer. Vi må simpelthen acceptere det, for det handler om at passe på spillerens helbred.

- Når Coni ikke udsteder certifikatet, må han ikke deltage i nogen officiel sportsbegivenhed i Italien.

- Det er trist, for vi har ført forhandlingerne videre med stor indsats, men nu må vi desværre tænke i en alternativ løsning, siger Giuseppe Marotta ifølge Football Italia.

Khalaili var ellers udset til at afløse Denzel Dumfries, som er skiftet til Real Madrid.

Men nu må Inter på markedet efter en anden spiller, mens Khalaili må vende retur til Union Saint-Gilloise.

Det er også her, Anan Khalaili nu skal finde ud af, om der skal tages hånd om en eventuel behandling efter det dumpede lægetjek.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

lørdag 18. jul

PSV

vs

GIL

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce