2023-03-10 22:44:34

Inter storskuffede i straffesparksorgie

Lautaro Martinez brændte fredag straffe i 1-2-nederlaget til Spezia i Serie A.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 26. runde

FT

SPE

2 - 1

INT

14'
00
Lautaro Martinez
Brændt straffe
55'
10
Daniel Maldini
Mål
83'
11
Romelu Lukaku
Mål på straffe
87'
21
M'Bala Nzola
Mål på straffe

Fredag aften var Inter på besøg hos Spezia i Serie A.

Inden opgøret var hjemmeholdet placeret på 17. pladsen - med tre point ned til Verona på den forkerte side af stregen. Inter lå på andenpladsen med hele 15 point op til førerholdet Napoli.

Udeholdet sad meget tungt på spillet i første halvleg. Allerede efter seks minutter kom argentinske Lautaro Martinez frem til en fin mulighed, men Bartlomiej Dragowski reddede flot skuddet.

Kort tid efter fik Lautaro igen chancen - denne gang fra pletten.

Efter et VAR-tjek blev Inter tildelt straffespark, som Lautaro brændte.

Man kan roligt sige, at det ikke var Lautaros bedste kamp. Efter 20 minutter brændte skurken en kæmpe chance fra tæt hold. Heldigvis for Inter var det stadig tidligt i kampen.

Artiklen fortsætter efter billedet

Serie A -Inter storskuffede i straffesparksorgie
Foto: Massimo Pinca/Reuters/Ritzau Scanpix

Efter en halv times spil kom hjemmeholdet lidt bedre med, og Kevin Agudelo var da også meget tæt på at sende sit hold i front, men overliggeren reddede Inter.

I anden halvleg pressede Inter forsat på, men det var Spezias fans, der efter 55 minutter kunne juble.

Spezia kom afsted i en kontra, M'Bala Nzola lagde kuglen til rette for Daniel Maldini, som sikkert gjorde det til 1-0.

I slutfasen etablerede Inter et voldsomt pres, der udmøntede sig i et straffespark syv minutter før tid. Den her gang tog Romelu Lukaku bolden til sig, lagde den på pletten og udlignede.

Med tre minutter tilbage af kampen kom overraskelsen, da dommeren igen fløjtede for straffe. Det var en Spezia-spiller, som blev nedlagt i Inter-feltet.

M'Bala Nzola påtog sig ansvaret, og han skuffede ikke.

I overtiden afviste Spezia-defensiven det meste og kunne dermed juble over tre vigtige point.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 26. runde

FT

SPE

2 - 1

INT

14'
00
Lautaro Martinez
Brændt straffe
55'
10
Daniel Maldini
Mål
83'
11
Romelu Lukaku
Mål på straffe
87'
21
M'Bala Nzola
Mål på straffe
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce