


Et enkelt point var, hvad det kunne blive til for Juventus lørdag aften, da Sassuolo lagde vejen forbi Allianz Stadium.
Det startede ellers planmæssigt for Luciano Spallettis tropper, da Kenan Yildiz efter 13 minutter sparkede Torino-klubben i front.
Francisco Conceicao fandt tyrkeren på kanten af feltet, og så satte han køligt indersiden på bolden første gang, hvilket fik netmaskerne til at blafre.
Efter pausen fik Sassuolo udlignet på mål af Andrea Pinamonti.
Artiklen fortsætter efter billedet

Kort før tid fik Manuel Locatelli mulighed for at sikre sejren fra straffesparkspletten, men han blev pillet af Sassuolo-keeper Arijanet Muric.
Opgøret sluttede derfor med 1-1 på resultattavlen.
Juventus har således 54 point, hvilket placerer klubben på femtepladsen. Sassuolo er nummer ti.

Juventus
Sassuolo
Serie A





































