Serie A -Lejeaftale i vasken: FIGC blokerer Verdis skifte til Salernitana
Foto: Daniele Mascolo/Reuters/Ritzau Scanpix
2023-02-01 21:12:02
Foto: Daniele Mascolo/Reuters/Ritzau Scanpix

Lejeaftale i vasken: FIGC blokerer Verdis skifte til Salernitana

Simone Verdi, som ellers havde en lejeaftale på plads med Salernitana, skal blive i Verona, da han ikke blev registreret i side. Det fastslår det italienske fodboldforbund FIGC.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 21. runde

FT

TOR

1 - 0

UDI

Vinterens transfervindue havde sidste aften tirsdag i det meste af Europa, og det affødte traditionen tro en masse skifte på kryds og tværs.

Det var ingen undtagelse i Serie A, hvor Veronas Simone Verdi så ud til at have fundet sig en ny klub for resten af sæsonen i form af Salernitana.

Men selvom aftalen var indgået mellem de to klubber, og kontrakten var underskrevet, har det italienske fodboldforbund nu blokeret transferen.

Det skyldes, at Verdi ikke nåede at blive registreret i tide, og derfor må den 30-årige offensivspiller fortsætte i Verona resten af sæsonen.

Salernitana havde ellers indgivet en klage over beslutningen of anført, at der var tekniske problemer med Serie As hjemmeside, hvilket besværliggjorde processen.

Det ville FIGC dog ikke høre på, og derfor må champagnepropperne blive i flasken for Salernitana i denne omgang.

Dermed bliver Verdi snydt for endnu et ophold i Salernitana, hvor han tilbragte forårssæsonen 2022 på lån fra Torino, som stadig ejer halvdelen af spilleren.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 21. runde

FT

TOR

1 - 0

UDI

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce