Djed Spence kan være på vej til italiensk fodbold.
Han har i den seneste tid været sat i forbindelse med Inter, og nu nærmer Tottenham-spilleren sig et skifte til Milano-klubben.
Ifølge Gazzetta er parterne ved at nå i mål med en aftale, og handlen ventes at lande på omkring 30 millioner euro plus bonusser.
Det svarer til omkring 224 millioner kroner.
Den engelske back ventes dermed at blive erstatningen for Denzel Dumfries og den manglende brik i truppen under cheftræner Cristian Chivu.
Artiklen fortsætter efter billedet

Inter arbejder på at få handlen på plads inden sæsonstart, men Spence vurderes ikke nødvendigvis klar til at spille med det samme, da han netop er vendt tilbage fra ferie efter VM.
Inter har længe haft Spence i kikkerten, men har afventet et prisfald fra Tottenham, der tidligere krævede omkring 300 millioner kroner.
Samtidig har klubben efter sigende også været i dialog om Moussa Diaby, men flere forhold har gjort den løsning vanskelig.
Angiveligt har Diabys lønkrav og forhandlingerne med Al-Ittihad skabt komplikationer, mens Bayer Leverkusen samtidig har vist interesse.
Inter vurderer dog, at Spence passer bedre ind i systemet, især på grund af hans defensive kvaliteter i 3-5-2-formationen.
26-årige Djed Spence har kontrakt med Tottenham til sommeren 2029.

Tottenham
Inter
Serie A


































